Kazematten Grottenbier

DKK30,00

Kazematten Grottenbier – eller “Grotten Santé”, som der står på etiketten – er lagret i en grotte. Det er en speciel fusionsøl på mere end én måde.

33 cl flaske, 6,5% alkohol.

Ikke på lager

Kategorier: ,

Beskrivelse

Grottenbier

Kazematten Grottenbier – eller “Grotten Santé”, som der står på etiketten – er en fusionsøl på mere end én måde. Kazematten bryggeriet er startet af Julie Depypere, som er datter af ejeren af Sint Bernardus, og Maarten Ghequire, som er søn af chefen for Rodenbach. De to har nærmest øl i årerne, og har nu startet et helt nyt bryggeri i en af de ældste bygninger i den gamle by Ypres.

Grottenbier er en øl, som oprindeligt blev startet hos Sint Bernardus, men nu brygges i en ny udgave af Kazematten. “Kazematten” betyder befæstningsværk, og relaterer til de grotter, som Grottenbier er lagret i. Det er et flere kilometer langt tunnelsystem tæt på Ypres, som blev konstrueret under 1. Verdenskrig. Her kunne soldaterne trække sig tilbage i en landsby under jorden.

Denne nye version af Grottenbier er desuden tilsat hemmelige urter. Det er på alle måder en dunkel øl, omgærdet af hemmeligheder. Der lægges op til, at man ikke bekymrer sig for meget om det som øldrikker, men bare nyder øllet med et “skål!” Santé betyder sundhed, og bruges på fransk som en skålhilsen – selvom øllet her altså er brygget i Flandern, den flamsk-talende del af Belgien – men på grænsen til Frankrig. Ja, øllets baggrund er forvirrende.

Men nu til selve øllet

I glasset har Grottenbier et stort, livligt og beige skum, som gør, at man er nødt til at lade den stå lidt i glasset, før man kan komme til at drikke det. I mellemtiden kan man nyde den mørkebrune farve med et smukt rødligt skær.

Duften er af ristet malt, mørk karamel og tørret abrikos. Og så dufter øllet af alkohol, selvom styrken “kun” er på 6,5%. Der er også en duft af noget i retning af skimmel, mug, fugt og støv, men på en god måde. Ja, den dufter faktisk lidt af grotte.

Smagen er halvtør med mere karamel, mere “grotte”, en antydning af lakrids, og så en kraftig prikken på tungen trods et afdæmpet niveau af kulsyre. Det må være gæren eller urterne, som kildrer her.

Eftersmagen er ret syrlig og med meget lav bitterhed, samt noget tørret frugt. Karamelsmagen er her ovre i retning af muscovadosukker og rom, og er virkelig lækker. Stadig er fornemmelsen tør, og der er altså mere smag af alkohol, end der egentlig skulle være. Om det skyldes gærrester eller de hemmelige urter, ved jeg ikke. Men faktum er, at det er en meget unik, spændende og behagelig øl.