St. Bernardus Abt 12

DKK30,00

St. Bernardus Abt 12 er muligvis verdens bedste øl.

33 cl flaske, 10% alkohol.

Ikke på lager

Kategorier: ,

Beskrivelse

St. Bernardus Abt 12

Sint Bernardus er et belgisk familieejet bryggeri. Det har tidligere brygget den legendariske Westvleteren 12 trappistøl, indtil klosteret valgte at brygge selv. Herefter startede Sint Bernardus at udgive sit eget øl. St. Bernardus Abt 12 er deres flagskib, og det er kort sagt en fremragende øl. Den minder om Westvleteren 12, men den er for det første meget billigere, og for det andet langt lettere at få fat i. Og den er mindst lige så god som den besværlige Westvleteren, og i samme høje kvalitet. De siges da også stadig at være brygget på samme gær, men det er ikke noget, bryggerierne vil indrømme.

Når man hælder Abt 12 op i glasset, vil man set et råhvidt skum, som ikke er så kraftigt, men til gengæld stabilt. Øllet har en smuk kastanjebrun farve, og er helt klart, på trods af at øllet er eftergæret på flasken.

Duften er fuld af karamel, malt og brød.

Smagen er langt kraftigere end duften. Fornemmelsen er fyldigt, men alligevel halvtør. Der er alkoholvarme fra de 10% vol, som er balanceret af en prikken fra kulsyren. Smagen er præget af det samme som duften, men med flere noter af tørret frugt, nødder, ristet malt, og en krydret smag i retning af koriander og muskat. Det er øl, som man sagtens kan lade hvile lidt i munden, før man synker.

Eftersmagen er præget af en mild bitterhed og aroma af sherry, og man efterlades med et meget behageligt og balanceret helhedsindtryk. Man glæder sig til næste mundfuld, men tager den samtidig med ro. Dette er en øl, som skal drikkes langsomt, og gerne af et godt vinglas. Efter min mening tager det mindst en time, hvis man skal drikke en Bernardus 12 korrekt.

New Brew Thursday har en hel udsendelse på 16 minutter om Abt 12 her: